Abel

 

 

 

Forsøket i Abelprisen

Matematikeren Sophus Lie var en av de første som gjorde et forsøk på å opprette en Abel-pris. Lie brukte sin internasjonale prestisje og sitt omfattende kontaktnett til å samle støtte til en slik pris. Han samlet støtte og løfte om økonomisk bidrag til etablering av et Abel-fond fra de fleste toneangivende matematiske miljøer i Europa. Planen var at det hvert femte år skulle deles ut en internasjonal Abel-pris for et fremragende arbeid innen den rene matematikk. Disse kontaktene og løftene om støtte var i stor grad knyttet til Lie personlig, og da Lie døde i februar 1899, ble ikke arbeidet videreført. Det var heller ikke noe økonomisk rom for dette ved siden av minnefesten i 1902 og arbeidet med Abel-monumentet.

Kong Oscar II, som helhjertet støttet og deltok i Abel-feiringen, tok opp ideen om en pris til Abels ære. Under høytidelighetene i 1902 fortalte han at han tenkte å få laget en stor gullmedalje med navnet "Kong Oscar IIs Medalje til Minde om Niels Henrik Abel" Den skulle utdeles hvert femte år gis for førsterangs matematiske arbeider.

Styreprotokollen for Christiania Videnskabs-Selskab av 18. april 1904 forteller at man behandlet

-- den videre ordning med den af Kongen stiftede medalje til minde om Niels Henrik Abel, hvorom Selskabet i sin tid erholdt en meddelelse. Prof. F. Nansen redegjorde for sagens nuværende stilling og overgav generalsekretæren en afskrift af de av Kongen godkjendte bestemmelser samt udkast til senere paragrafer, der skal drøftes, tilligemed et brev med udtalelse om sagen fra prof. Sylow.

Man besluttede nedsat en komité, bestaaende af prof. L. Sylow og prof. C. Størmer, der under medvirkning af generalsekretæren skulde fremlægge videre forslag for bestyrelsen.

De af Kongen godkjendte bestemmelser besluttedes protokollerede:

Bestemmelser angaanede Kong Oscar d. 2dens Medalje til minde om
Niels Henrik Abel.
  1. Medaljen er oprettet og bekostet af Kong Oscar den 2den i anledning af 100-aarsdagen for Niels Henrik Abels fødsel og til fremme af den rene mathematik.
  2. Medaljen er knyttet til Christiania Videnskabs-Selskab og uddeles af H. M. Kongen efter indstilling fra dette.
  3. Medaljen, som præges i guld og skal være af 1 000 kroners værdi, skal uddeles uden hensyn til nationalitet eller stilling, hvert 5te aar paa Christiania Videnskabs-Selskabs aarsfest d. 3die mai, saafremt nogen dertil findes værdig.
  4. Medaljen skal uddeles som belønning:
    1. enten for det betydeligste i femaaaret udkomne arbeide inden den rene mathematik, eller
    2. for fremragende forfattervirksomhed i et længre tidsrum inden den rene mathematik, eller
    3. endelig skal det ikke være udelukket, at medaljen uddeles for den bedste besvarelse af en av videnskabsselskabet udsat international prisopgave inden den rene mathematik.
Nærmere bestemmelser for fremgangsmaaden ved medaljens uddeling vil senere blive givet af H. M. Kongen ved et reglement.

Ennå i februar 1905 arbeidet bestyrelsen sammen med Sylow og Størmer på et reglement for medaljen. Man tenkte på en ordning med 8 rådgivende akademier eller en komité med tidens mest fremragende matematikere personlig representert. Unionsoppløsningen i juni 1905 satte en stopper for alle videre planer. Eller som Fridtjof Nansen uttrykte det

“…den af salige Kong Oscar lovede Abelpris for til himmels med unionen.”